Projektudvikling

Siden starten i 2003 har M3S udviklet egne projekter. I de første år arbejdede vi mest med at opkøbe smukke gamle bygninger for at renovere dem til moderne boliger, men de senere år har vi også opkøbt byggegrunde, hvor vi opfører helt nye projekter.

Vores primære fokus er projekternes beliggenhed, ikke så meget om de er tæt på en storby, men mere om de ligger attraktivt i området, er bynære og tæt på togforbindelser.

Når vi ser på renoveringssager, er det vigtigt for os, at bygningen har sjæl. Vi udfører altid renoveringen på bygningens præmisser, og det skulle gerne være sådan, at man bagefter føler, at man ankommer til et hus med historie, men samtidig et super moderne og velfungerende byggeri.

Når vi bygger nyt, er det projektets målgruppe, der danner rammen om projektet. Dvs. at de beslutninger, der træffes om bygningens æstetik og funktion, spiller nøje sammen med de mennesker, der skal bo eller arbejde i bygningen.

Læs mere om de projekter, vi har udviklet, under referencer.