31.12.2016 Ombygning af fabrikshal til kontor

M3S har afleveret en gammel, sjælfuld fabriksbygning/ smedeværksted til et topmoderne kontor med tilhørende showroom på i alt 1200 m2.

Bygningen er renoveret på husets præmisser med moderne teknologi og energikrav. Huset opvarmes med varmepumper, luft til vand og solceller. M3S har i tæt samarbejde med bygherren Living Art udviklet og gennemført projektet.

Ejendommens eksisterende shedlys/ lysbånd fra den tidligere produktionshal er bevaret og indtænkt i planen for det nye showroom, der er indskudt nye ståldæk for at etablere yderligere m2 i den gamle produktionshal. Alle indvendige ydervægge er sandblæst og fremstår i rå mursten, og der er etableret nye vinduer i de gamle facader for at skabe optimalt dagslys til de fremtidige arbejdspladser. Husets facader er efterisoleret med STO facadesystem og der er i sat nye Velfac vinduer i overalt. Gulvet er udført som et højisoleret betongulv med gulvvarme.

01.05.2016 Ombygning af fabrikshal til kontor

M3S har indgået aftale med en designvirksomhed om at ombygge en fabriksbygning til et topmoderne kontor med showroom. Projektet er ca. 800 m2, og det er tanken at etablere mere dagslys i den store produktionshal, mens man bevarer de rå konstruktioner, de gamle materialer og de smukke linjer i den gamle fabrik. M3S er hyret til at gennemføre sikkerhed og byggestyring samt udvalgte entrepriser. Ombygningen står færdig ultimo 2016.

25.01.2016 Fra industrihus til moderne kollegieboliger

M3S har indgået aftale om renovering og opbygning af gammel en industribygning til et nyt, moderne kollegium med 236 værelser. Ydermere skal bygningen forsynes med en ny penthouseetage, som leveres i træmoduler. M3S har fået ansvaret for at planlægge og styre det omfattende renoveringsarbejde. Vores håndværkere deltager i renoveringen ved bl.a. at udføre opgaver inden for murerarbejde, betonarbejde og tømrerarbejde.