Nyheder

  • 01.11.2016 Nyt ansigt hos M3S

    Vi har stigende aktivitet. Derfor har vi ansat bygningskonstruktør Henrik Rosenberg som byggeleder. Henrik skal primært varetage byggeledelse af projekterne Silver Arrow og Sommer House. Herudover kan vi drage fordel af Henriks store viden i forhold til digitalisering af arbejdsprocesser i byggebranchen.

  • 15.10.2016 Vi flytter til Stenløse

    Fra december skifter M3S adressen i Valby ud med et nyt domicil i Stenløse. Vi har været så heldige at finde en ejendom med god plads til vores materialer, personale og administration. Placeringen i Stenløse er geografisk fornuftig i forhold til de opgaver, vi normalt udfører.

  • 15.10.2016 To nye projekter på Islands Brygge

    M3S fortsætter det gode samarbejde med udviklingsselskabet Walls, og skal bistå med byggestyring af to nye projekter på Islands Brygge – Silver Arrow og Sommer House.

    Silver Arrow er et 14 etagers højhus på ca. 4.500 kvm, der indeholder 26 eksklusive high end lejligheder. Sommerhouse opføres i 4 til 6 etager og indeholder 34 boliger fordelt på 3.400 kvm. Begge projekter er tegnet af Holgaard Arkitekter og forventes igangsat ultimo 2016.

    Læs mere på: www.wallscopenhagen.dk

     

  • 01.08.2016 18 nye ejerboliger i Glostrup

    I august 20016 satte M3S spaden i jorden til vores nye projekt i Glostrup. Ejendommen er tre etager høj, har to opgange, elevator samt P-kælder. De 1.550 m2 indeholder 18 nye ejerboliger med to, tre eller fire værelser samt en stor solaltan.

    Proektet er udviklet af M3S, som ligeledes står for byggestyring, sikkerhed og en stor del af entreprisearbejdet. Projektet står færdigt i september 2017. Læs mere på www.vestkilden.dk

  • 01.05.2016 Ombygning af fabrikshal til kontor

    M3S har indgået aftale med en designvirksomhed om at ombygge en gammel, sjælfyldt fabriksbygning til et topmoderne kontor med showroom. Projektet er ca. 800 m2, og det er tanken at etablere mere dagslys i den store produktionshal, mens man bevarer de rå konstruktioner, de gamle materialer og de smukke linjer i den gamle fabrik. M3S er hyret til at gennemføre sikkerhed og byggestyring samt udvalgte entrepriser. Ombygningen står færdig ultimo 2016.

  • 25.01.2016 Fra industrihus til moderne kollegie

    M3S har indgået aftale om renovering og opbygning af gammel en industribygning til et nyt, moderne kollegie med 236 værelser. Ydermere skal bygningen forsynes med en ny penthouseetage, som leveres i træmoduler. M3S har fået ansvaret for at planlægge og styre det omfattende renoveringsarbejde. Vores håndværkere deltager i renoveringen ved bl.a. at udføre opgaver inden for murerarbejde, betonarbejde og tømrerarbejde.

  • 15.12.2015 Opførsel af Yard House – 15 luksusrækkehuse

    I januar 2015 indgik M3S aftale med Bygherren Walls om 12 måneders byggestyring af deres nye projekt Yard House på Islands Brygge. Projektet, som er tegnet af Holgaard Arkitekter, består af 15 luksusrækkehuse i to plan og har et moderne minimalistisk udtryk. Udover sikkerhed og byggestyring har vores egne håndværkere udført en række opgaver i projektet. Se billeder af projektet under referencer.

  • 01.11.2015 Opførsel af 18 lejeboliger i Slagelse

    I dag flyttede de sidste beboerne ind i vores 18 nye lejeboliger i Slagelse. I juni 2014 købte M3S grundstykket, og vi har udviklet et lavenergiprojektet med varmepumpe, solceller og regnvandsopsamling. Ejendommen er på ca. 1.000 m2, fordelt på to bygningskroppe på henholdsvis to og tre etager, og indeholder 18 lejeboliger. M3S har selv stået for udvikling og byggestyring af projektet. Der har været en omfattende egenproduktion, især indenfor fagene: Jord og beton, Tømrer, Belægninger og Flise- og Murerarbejder. Se billeder af projektet under referencer.